mandag den 20. december 2010

The Nightmare Before Christmas

Ahhhh.... Jul.
- Hvad jeg elsker allermest ved julen? Tim Burton, naturligvis. Og hans vidunderlige stop-motion film 'The Nightmare Before Christmas'.

Anledningen til kagen var en julefrokost med klassen, som et alternativ (hvilket viste sig at blive et supplement, for vi elsker jo mad) til ris á la manden. Så julet skulle det være, og julet blev det: chokoladekage med syltede kirsebær og cognac-smørcreme.

Jack Skellington, her i en ynkelig ståltråds-efterligning (beklager, det er længe siden, jeg har rodet med fondant. Bliver bedre næste gang, det lover jeg).
Farlige græskar på kirkegården. Meget uhyggeligt...
Og trædøren med juletræet, som fører ind til Christmas Town.
Skal I lige opdateres, så opfordrer jeg til en god kop kaffe og utallige klip på youtube :)

Glædelig jul!