Somme tider kalder et bryllup bare på en steampunk bryllupskage.
F.eks når receptionen skal holdes på et værtshus, og festen om aftenen skal være fyldt med spas og løjer som popcornmaskine, chokoladefontaine og helium-balloner. Og brudeparret er noget nær verdens cooleste mennesker. Og man i øvrigt har fået frie hænder til at designe kagen.
Steampunk betyder i øvrigt: 'Dampdrevet, nostalgisk leg med tandhjul, kobberrør og flyverbriller'. Sådan direkte oversat.
Indholdet var lidt af alt det bedste: vanillebunde, chokoladebund med hakkede mandler, skovbærcreme, citruscoulis, lys chokolademousse med hakket mørk chokolade. Smurt op med den uforlignelige, karamelagtige smørcreme.
Overtræk og pynt er i overtræksmarcipan.