skip to main |
skip to sidebar
Hvor er det dog herligt at gentage sig selv.
Og i særdeleshed er det herligt at få lov til at gentage en kage...
Bruden havde forelsket sig i den første Sakura-kage, jeg lavede, men ville gerne have blomsterne i lilla, da de havde et lilla tema til festen. I kan for eksempel sikkert regne ud hvilken farve gommens slips var :)
Det blev kagen jo bestemt ikke mindre skøn af... Og så lavede jeg de små midter-perler i blomsterne af smeltet perlesukker, så de lyser op i orange og gule toner.
Kagen er denne gang bygget op med chokoladebunde, Tobleronecreme, champagnemousse og friske jordbær.
Ja, utraditionelle opgaver er der heldigvis nok af... And that's the way I like it :) 
Denne gang stod den på en bryllupskage for et par skønne mennesker, som egentlig ikke er til romantiske kager... eller søde sager som sådan. De er nogle rigtig naturmennesker, og de har en masse forskellige interesser og kundskaber - og så skal de være forældre til sommer. Men jeg er jo heldigvis gammel romantiker, og når som helst jeg ser mit snit til det, laver jeg en høj, stablet kage - den var de heldigvis med på. 
Og så var der en masse ting, som symboliserer dem, hver for sig og sammen: han spiller golf og fodbold, hun spiller håndbold og arbejder med kloaksystemer (vist nok), de mødtes til en fest, og så skal de flytte til et sted med have. Og meget mere... Så er det jo heldigt at man kan lave alle de ting i sukker.
Skypelogoet - fordi han friede over Skype...
Hendes arbejde - med kloakdæksel og sikkerhedshjelm...
En murerske for hans mureruddannelse.
Og så den lille rede med ægget...
Inde i herligheden gemmer sig svampede chokoladebunde, jordbærmousse med mandelkorkant, champagnemousse og friske jordbær.
Idag var der kagekonkurrence ude i Kagekompagniet i Rungsted. 
Min kære veninde Ida havde for en måneds tid siden spottet et opslag om det i Politiken, og altså... en udfordring er en udfordring, så jeg var jo nødt til at melde mig til. Så som med alle kager, der kommer omkring mine hænder, var der her en mulighed for at prøve noget nyt af. Tænke tænke... Hvad skulle jeg lave? Det blanke lærred... 'Hvad skal jeg tegne, mor?' 'Ja, hvad synes du selv, min ven.' Bah! Det kan man jo ikke bruge til noget.
Nå, men jeg ville gerne have motivet med missekatten, der bliver vækket af en drøm, og med det samme opdager sommerfuglen, og bare rækker ud efter den, inden den overhovedet er nået at komme på benene. Et motiv som Ossip brugte til et vedhæng engang:
Ossip lavede så en udstikker til sommerfuglene, og så havde vi balladen: hvordan skulle resten af kagen så se ud? Hm... Tænke noget mere... Og prøve nogle teknikker af på en prøvekage til glæde for Peters dagplejer (igen). Men jeg ville gerne prøve at male på kagen, og så havde jeg uendelig meget lyst til en rodet, blomstrende have... Så derfor endte den ud, som den gjorde. 
Rodet, ukrudtet, men egentlig ret fint... 
... Og nå ja, nævnte jeg forresten, at jeg vandt? ;)
Her er opskriften på min absolutte, uovertrufne, altoverskyggende yndlingsslik: dadelkugler! De af jer, der ikke kan lide dadler, figner og andet langhåret såkaldt 'slik', behøver altså ikke at stå af her, for seriøst - de smager LANGT mere usunde end de faktisk er... Og det er blandt andet derfor, jeg elsker dem :)400 g dadler
200 g cashewnødder
100 g mandler
Kornene fra 1/2 vanillestang
Skal af 1,5 øko citron
1 dl kakao
Nødderne males til så fint mel som muligt; har du en kaffemølle, kan den klare det, ellers må de en tur i blenderen. Dadlerne udstenes og kommes i køkkenmaskinen sammen resten af ingredienserne. Ælt til en fast dej og tril til kugler.
Voilà! Verdens bedste slik hvis du spørger mig... Den ondeste variation er, hvis du udskifter citronen med øko appelsin, tilsætter en god stærk espresso og lidt ekstra nødder. Yummmm!Og jeg vil da lige skynde mig at takke Sundhedsrevolutionen for den oprindelige inspiration til kuglerne, som jeg nu har lavet i årevis og i alle tænkelige afskygninger...
En lille left-over kage blev det også til denne weekend. Vi kan jo kalde det en 2-personers-potte... Peters dagplejer blev GAL, da hun havde set bloggen her, og nægtede pure at kigge herind igen, førend hun havde fået en smagsprøve... Håber vi nu kan være gode venner igen ;)
Ahh... Gode gamle Teletubbies...Lidt ligesom Kaj & Andrea, dengang JEG var barn, de går heller ikke rigtig af mode.Ikke at jeg kan påstå, jeg egentlig ved, hvad det går ud på. Altså Teletubbies. Det er vist noget med, at de stakkels små figurer viser fjernsyn i deres maver, én løber på løbehjul, en anden går med håndtaske, og så var der hele sagen om hvorvidt den største af dem, lilla, og med et feminint symbol på hovedet, forsøgte at omvende de små drenge-seere til en karriere indenfor modeverdenen.
Men lad nu det ligge. I mine hænder var de 4 små fyre af marcipan, og deres høj -som mest af alt kom til at ligne en vandmelon- er fyldt med chokolade og jordbær. Kagen var til 14 personer, så en mellemstor en af slagsen.
Og så lige et af mig i fuld koncentration:
Turen hjem i cykelkurven overlevede den altså ikke, så billederne er taget på kurset, og venligst udlånt af Pernille.
