skip to main |
skip to sidebar
- til en torsdagskage lidt ud over det sædvanlige.Der var nemlig bryllup igår, og kage skal der til.(Indrøm det dog - det er én af grundene til, at man bliver gift, er det ikke? Det var ihvertfald én af grundene for mig, dengang vi blev gift, selvom det var lidt en anti-bryllups-fest, vi holdt. Men kjole, kage og ringe SKAL der være (i nævnte rækkefølge) - så er man rigtige ægtefolk. Nå, tilbage til historien.)Hjerterne var samme monogram som på invitationerne.Det var mit første forsøg med stencils. Super enkelt - det bliver ikke sidste gang, jeg bruger dem.Fondanten drillede dog helt vildt. Men hva'... man kan jo ikke vinde hver gang, og når musikken spiller, og med lidt pynt og blomster, hvem tænker så på det ;) Og nu er den alligevel SPIST og borte (hedder det 'spist borte', mon...?)Der var kage til 30, og den bestod af lyse bunde, Tobleronecreme, hindbærmousse og friske jordbær.
- min variation af IMBC, Italian Marenque Butter Cream...Efter min bedste vurdering intet mindre end perfekt - den er blød at arbejde med, smager behageligt, er ikke for sød, og så bliver den dejligt stiv (så så) når den kommer på køl. Perfekt til opsmøring af kager, og kan godt erstatte fondanten, hvis man farver den. Nogen mener den er bedst, hvis kagen kommer fra fryseren - så smager cremen nemlig ligesom is...Vil lige skynde mig at sige, at det er en klar fordel at have en køkkenmaskine, for så kan man jo læse sin avis eller spise en mad mens den gør al arbejdet for en.At bruge:500 g sukker1,5 dl vand3 past. æggehvider150 g flormelis750 g smør1 tsk vanille- eller citronaroma (eller hindbær, hvis det er med den på)evt. farveAt gøre:Sukker og vand kommes i en gryde og koges indtil 120 grader - det tager en 5-10 minutter, indtil der kommer store bobler. Men tjek temperaturen med et madtermometer.Imens piskes æggehviderne indtil de danner bløde spidser. Så tilsættes flormelis og der piskes videre til en hård marengs, ca. 5 min. Mens der stadig piskes ved høj hastighed hældes den kogende sirup nu ned langs kanten af skålen med hviderne i en tynd stråle. Når al sirup er tilsat piskes videre indtil cremen er kølet af, ca. 10 minutter. Så tilsættes smørret lidt ad gangen, og til slut aroma og evt. farve - og voilà, cremen er færdig.
Vær opmærksom på, at der bliver en relativt stor portion ud af denne opskrift - jeg har til en 4-etagers kage i opskriften her...
Denne gang en gentagelse af min aller første kage, nemlig dragekagen til Peters navngivningsfest. Denne gang skulle den dog være grøn for at matche noget andet bordpynt.Ih hvor var det hyggeligt at lave den igen :)Såå fin farlig drage, med sine sukkervinger og lille tykke krop...Dog noget mindre, der var kun kage til 15 i denne. Tror der var kage til 100 i den første. Ok, nok ikke 100 så, men i hvertfald mere end de 8 stykker vi var til at spise den :P
... en dåbskage... Faktisk fra sidste weekend, men i dovenskabens navn får I den først at se nu...
Mit 1. forsøg med run-out teknik - hvilket faktisk ikke er helt så lige til, som jeg havde troet. Men er ok tilfreds med resultatet; har efterhånden accepteret, at jeg ikke er født verdensmester i hvad som helst.
Det var Valencias mor, som havde bestemt udseendet af kagen - blomsterne var dog min tilføjelse i sidste øjeblik, for at gøre den en smule mere piget. Og så var det jo heldigt, jeg havde blomster liggende i lige præcist de farver :PDen oprindelige tegning så således ud: og jeg havde egentlig forestillet mig at lave den lille flagermus-fyr i 3D. Meeeen så kan man jo pludselig skifte mening - og få lyst til at afprøve en ny teknik...
Der var kage til 30.
... og nej, det er ikke katten, der har sat sig på tastaturet. Det hedder det faktisk... Mine kære venner, Misha og Lotte, holdt her i weekenden deres storslåede cross-over, multinationale bryllupsfest, hvor hver gæst skulle medbringe en ret med udgangspunkt i fastlagte temaer. Jeg blev -smart nok- sat på dessertholdet, og rammerne lød på noget russisk og jødisk... Hmm... at øjne muligheden for at lave endnu en bryllupskage :D Altså, til deres rigtige bryllup i august sidste år lavede jeg jo Livets Træ, så der var ligesom noget at leve op til, følte jeg. Og så var der jo rammerne, som skulle indeholdes.
Derfor: en kosher Gzhel bryllupskage :)Nu ved jeg faktisk temmelig lidt om de kosher traditioner, men jeg ved da så meget som, at gris er noget fy, og at kalven ikke må koges i sin moders mælk (som de da kan formulere det). Så fondanten er lavet på æg, sirup og flormelis, og fyldet var også uden gelatine. Og så det russiske element. Her fandt jeg billeder af et spisestel, Gzhel, som vistnok er den russiske pendant til det musselmalede, og det har et helt særligt tungt, tæt russiske udtryk.Motivet er tyllet på i fri hånd, og jeg har så klattet med en pensel for at få fyldt motivet ud.Der var faktisk et par af gæsterne, som kommenterede overfor mig, at brudepar-fuglene lignede Misha og Lotte. Hmm... Hvordan ville du mon se ud som procelæns-fugl lavet i fondant? Se, det er jo et af den slags spørgsmål man kun får stillet en enkelt gang i sit liv. Så det kan du jo lige tænke lidt over... Kirsebærrene er lavet i marcipan blandet med kirsebær-essens.
Kagen er i virkeligheden kraftigt inspireret af en kage, jeg faldt over en dag på Cakecentral.com, og som min kage bare en en dårlig joke sammenlignet med. Og jeg linker heller ikke til kagen, da jeg ville blive helt flov over mine ringe talenter... Så hellere hvile lidt på trygheden af at vide, at I nok alligevel ikke ved hvilket billede, jeg havde i tankerne... Ej ok, I får lov til at se hvad jeg gik efter - hvis I lover at I ikke griner! Her er den...
(personlig note: vil forbeholde mig retten til stadig at være tilfreds. Et oplæg bliver fulgt til et vist punkt, hvorefter det bliver lagt på hylden, og projektet får sit eget liv.)