onsdag den 23. juni 2010

Blomstergren - how to

Her kommer en lille fotoreportage over hvordan jeg laver kirsebærgrenen fra bryllupskagerne.
At bruge: blomstertråd i 2 forskellige tykkelser - jeg har en 18 gauge og en 26 gauge. Det vigtige er, at den ene er så tyk, at den kan bære hele konstruktionen.
Derudover: brun fondant, spiseligt lim og fondant-blomster.
Den tykkeste tråd formes nogenlunde i den form, man ønsker. Her har jeg taget mine kage-dummies i brug, men et målebånd kan også gøre det. Det behøver ikke være super præcist, man skal bare have formen nogenlunde. Og hav et ekstra stykke tråd øverst på grenen, så der er noget at stikke ned i kagen til sidst.
Så tager man den tyndere tråd...
... og begynder at vikle.
Og man vikler...
og vikler...
og vikler...
og holder hele tiden for øje, hvordan man vil have den endelig form, altså hvor man vil have grenene til at dele sig.
Når man synes at grenen er færdig i konstruktion, kan man dreje de små kviste lidt i form.


Så skal den farves. Enten kan man pensle den med smeltet, afkølet chokolade for et spinkelt look, som jeg gjorde det på træet her:
eller man kan beklæde med fondant for en lidt tykkere gren.
Jeg triller små pølser i fondanten og presser dem flade.
Så presser jeg dem omkring blomstertråden...
klemmer til...
og voilá, så er den første kvist klar :) Så er det bare at fortsætte... Jeg tager en tyk bog til hjælp og fikserer grenen mellem bladene, så er det lettere at beklæde blomstertråden.
Hm... en hønsefod...?
Nej to...
Det bliver til en gren til sidst.
Det er med at vaske hænder tit under processen, for man ender ellers med, at fondanten klistrer til fingrene, ikke grenen.

Nå, men så genbruger jeg lige lidt billeder fra tidligere - jeg gider nemlig ikke lave grenen færdig nu...

Sådan så den første kirsebærgren ud, da den var klar. Læg mærke til, at det øverste stykke er uden fondant. Det er her, den skal stikkes i kagen.
Så skal den hænge og tørre et par dage - og så er det ellers bare at lime blomsterne på
. Den spiselige lim kan anbefales, da den er elastisk, så blomsterne ikke knækker af - men en klat RI kan også bruges.
Når så grenen skal i kagen, så stik en stump sugerør i kagen dér, hvor grenen skal ned. Fyld op med RI og stik så grenen ned i sugerøret, så den ikke kommer direkte i kontakt med kagen...

Og her det færdige resultat:

1 kommentar:

  1. Hej Nanna,

    tak for en super tutorial - jeg må bestemt prøve at lave sådan en gren en dag :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet