skip to main |
skip to sidebar
Uhh... Så fik jeg endelig lov til at lave den.
Bryllupskage til Astrid og Jakob.
Helt klart en personlig favorit - blomstrende sakura, de japanske kirsebærblomster... Skulle jeg giftes igen ville jeg også ha' sådan en kage ;)Kagen er på 42 kuverter... Og jeg havde glædet mig hele ugen til at lave den, så det var med bankende hjerte og sommerfugle i maven, jeg idag kørte ud for at samle den...Og så slog det mig, der i taxaen, med de 4 seperate kager i bagagerummet og en ordentlig bunke blomster i tasken: Det her kage-nørderi, alle disse bryllupskager...
det minder mig om dengang jeg var på teatret.
Jeg var på Det Ny Teater en periode for år tilbage, og var med til at sætte Skønheden Og Udyret op. Den oplevelse det var, at arbejde i så stort et hus, hvor hver afdeling arbejder hver for sig i laaang tid, og så, lige så stille, efterhånden som produktionen skrider frem, at se delene samle sig og tage form... det var en vidunderlig oplevelse. Fra første kostumeprøve på scenen med hovedrollerne - og at se Udyret blive til Udyret, når han får sin ikke-menneskelige dragt på, Mrs. Potts som vitterligt blive thekande i kostumet, og så videre. Og at være til stede ved premieren, denne gang som publikum, og se det hele med tilskuerens øjne. At se alle brikkerene falde i hak, at se al vores måneder lange arbejde endelig gå op i én højere, samlet enhed - det kan næsten ikke beskrives med ord...
Alt dette tænkte jeg på i bilen idag.
At give folk en oplevelse, et minde for rigtig lang tid, være med til at gøre denne enestående dag endnu mere eventyrlig. For det er den jo, uanset hvor low key man holder sit bryllup. Og det er én, de vil huske og mindes resten af deres dage. At sige det lille ord højt, for hinanden, for de nærmeste, for præsten eller borgmesteren; når 2 bliver 1 lige der, lige i det sekund...Og som kagebageren, at få lov til at sætte sit præg, sin personlige fortolkning på deres drøm, er det egentlig ikke større end dette teater? Det er real life...
Egentlig er det ikke længere mig, der bager rugbrød her i huset. Og det er da heller ikke mig, der har bagt brødet her. Det har Ossip. Men det er mig, der har tilrettet opskriften, og mig, der bliver spurgt til råds undervejs... Det er simpelthen et super lækkert og super enkelt rugbrød. Det tager nogle dage at forberede, men det kræver et minimun af arbejde. Og så er det langt billigere end at købe færdigt ;)
1. dag
2 spsk gær
1 tsk honning
4 dl håndvarmt vand
200 g rugmel - med kim og skaldele
2. dag
1,5 l håndvarmt vand
2 spsk havsalt
1,5 kg. rugmel - med kim og skaldele
500 g rugkerner
5 dl vand
3. dag
2 dl solsikke- eller græskarkerner
2 dl rugmel
1. dag: opstart af surdej.
Gæren røres ud i vandet sammen med honningen, og melet tilsættes. Skålen dækkes med et fugtigt klæde og stilles lunt i et døgn.
2. dag: brøddej.
Surdejen opløses i de 1,5 l vand, hvorefter salt og rugmel tilsættes. Dejen skal have konsistens som tyk grød; den skal altså ikke æltes, men røres. Dækkes med et fugtigt klæde, og stilles lunt til næste dag. I en skål ved siden af kommes rugkerner og væde, dækkes ligeledes og står til næste dag.
3. dag: så skal der bages.
Evt. overskydende væde presses fra de udblødte rugkerner, og de kommes over i rugbrødsdejen. Solsikke- eller græskarkerner tilsættes sammen med den sidste smule mel. Dejen skal være præcist så tyk, at den stadig kan røres med en ske (eller i røremaskinen).
Dejen kommes i et par forme foret med bagepapir, og efterhæver 3-4 timer.
Bages 1,5 t ved 175 grader. Tag dem ud af ovnen og lad brødene køle helt af i formene.
Tja... kun et par uger sådan seriøst i æteren, og så skifter den allerede navn, den kære blog. Men sådan må det være. Sådan bliver det, når ens ejerkvinde ikke var helt målrettet med, hvad man skulle handle om, da hun startede een. Men nu kan hun se, at det kun giver mening at dedikere bloggen til en enkelt ting: KAGE! Cremer, fondanter, sukkerblomster, flormelis i håret på sønnen, skumfiduser, gele ned af køkkenskabene, chokolade, chokolade, CHOKOLADE. Alt det, som i mit virkelige liv er sådan lidt tabubelagt, sådan lidt 'Nej-ellers-tak-jeg-har-selv-taget-en-tørret-figen-med'-agtigt. Det her skal være min legeplads, og det er nu engang sjovere at lave cremer af fløde end af rismælk. Undskyld...
Igår holdt min mand Ossip sin fødselsdag, og var alledere for læææænge siden begyndt at fable om sin kage; så skulle det være et sørøverskib, så skulle det være noget med en flyvemaskine, så en bro, ja det skal det være, sådan en stor gammel rigtig fin rusten bro.... SOM OM!Men indholdet fik han præcist som han havde ønsket sig: hasselnøddemarengs, marcelkage og limestykker. Og frugt. Vaffelrørene var min -uautoriserede- tilføjelse, for jeg har ventet på en undskyldning for at lave denne nemme løsning. Og så elsker han heldigvis vafler...
Mmm... Ikke sidste gang vi laver den kage ;) Så må jeg udtænke at lave bropiller ud af den til næste år...
Jeg har lyst til at vise, hvordan opsmøring af en kage foregår hjemme i mit køkken, og i dette tilfælde er det en -rettere to- firkantede kager, vi skal se på. 
Vi starter med kagerne, der er lagt sammen i formene, her lavet af en papkasse og beklædt med madpapir. Jeg har ikke fået investeret i en fancy firkantet justerbar bagering endnu... mange ting på ønskelisten... 
Så har en lille smule af smørcremen fået sig et vandbad og er blevet sådan semi-flydende. Jeg bruger en palminsmørcreme, her med melede hasselnødder, det er derfor den ikke er helt jævn i farven.
Nu er det nemt at smøre op på siderne og toppen af kagen. Jeg bruger en dejskraber, for det skal ikke være så præcist endnu. 
Erhm... jo man kan jo se hvor ujævn kanten er på den bagerste kage. Havde jeg mon overhovedet behøvet formene? Hm... Nå, det bliver dækket lige om lidt... 
1. grove opsmøring er klaret. Nu er cremer og mousser lukket inde. På køl med kagerne. De er klar til 2. omgang på ca. 10 min, afhængig af hvilken frosting I bruger selvfølgelig. 
Så er jeg igang med 2. opsmøring. Igen, bruger bare dejskraberen. Har lige lunet frostingen, så den er en anelse blødere, men slet ikke så blød som til 1. opsmøring. 
Og det er bare at tage en side ad gangen, der er ingen hemmelige tricks her. Læg mærke til hjørnerne, de er ikke fyldt ud endnu, dem tager jeg mig af næste gang. 
Sådan. Det var 2. omgang. På køl med dem igen. Det tager måske 20 minutter før frostingen er stivnet, alt efter hvor tykt et lag vi har fået smurt på. 
Så er det 3. og sidste opsmøring. Denne gang luner jeg ikke cremen, og jeg har taget min handy lille spatel i brug. Seriøst - overvej nøje hvor mange redskaber I investerer i, for rigtig mange er ikke rigtig nødvendige. Det handler om at bruge dem, man har, i stedet for at fylde køkkenet med værktøj. Nå, bare lige en bemærkning... Men samme princip som før, tag jer af én side ad gangen. Og træk spatelen henover siden, så ujævnhederne bliver glatte ud. Nu kan også hjørnerne gøres færdige. 
Når jeg smører op, så læner jeg mig fra tid til anden ind over kagen for at tjekke, om siderne også bliver helt lige set oppefra (bare rolig, jeg har en stofble om håret. Praktisk OG smart... eller noget...) 
Men det var det! Sværere er det ikke. Og så kan vi pynte kagerne, komme fondant på eller hvad vi nu synes... 
Bryllupskage til et par, Camilla og Jonas. De ville have billedet af ringen på toppen af kagen - det var sådan, han friede til hende... Det er sguda sødt... Ih altså, jeg er åbenbart også en sucker for det pladderromantiske, så ved man da det...
Blev faktisk helt overrasket over, hvor god den blev. Syntes det var svært at forestille mig de enkelte komponenter gå op i en højere enhed, men satinbåndene på kagerne og fadet løftede bare lige det hele nogle grader. Kan godt lide det lidt enkle og stringente på en bryllupskage. Og monogrammet (C og J for dem, som skulle være i tvivl) gjorde også sit. 
Men altså... at lave roser med metallet fra et fyrfadslys... Nu må det snart stoppe. Må have bestilt en plunger-cutter, så jeg også kan variere lidt i størrelsen.OG så skal jeg have et strøget stykke stof liggende til fotosession... Helt ærligt, det må jeg da kunne administrere...Men alt i alt, godt tilfreds denne gang :)
Så var der dømt indfarvning! Og opsmøring... Pyha altså... Der er jo lagkage inde i alle klodserne. Havde ikke lige overvejet det, da jeg fandt på designet. Hm, personlig note: Opsmøring af 7 små lagkager tager TID!Men den var da hyggelig :) Igen holdt den indre ingeniør fri, så da klodserne skulle op på kagen var der jo næsten ikke plads! All right, så bygger vi da i højden i stedet... Og så længe ingen ved, hvordan det kunne have set ud, så gør det jo ikke noget ;)Og til dem, som ikke har børn i alderen 0-2, og måske ikke lige ved, at Drømmehaven er et program tilrettelagt af Tv2 til de trætte forældres liiidt længere weekendsøvn, så kommer her en præsentation:
Denne lille fyr hedder Igglepiggle, han er blå og har en rød sutteklud.
Uppsy Daisy er hans... erhm... kone...? Er ikke lige klar over de inter-ægteskabelige relationer i Teletubbies-wannabe-verdenen... De hænger ihvertfald altid ud sammen, og hun kendes på kysen med farvet garn og en rød-hvid nederdel...
Så er der Makka Pakka, og hvordan hans forhold til de to andre er, er jeg heller ikke helt stiv i. Men her er han lavet i marcipan og kan spises :)Så er vi faktisk også up to date med min gennemgang af tidligere kager. Fra nu af vil det kun være new stuff, jeg lægger ud :)
SÅ fangede jeg endelig det med opsmøringen. Og godt, det blev lige ved denne kage, for den blev bare knivskarp i kanterne... Uhhh, I like :)Blomsterne er inspireret af en kage fra Pinkcakebox.com - damn, de er dygtige! Så masser af kage-cred deres vej...
Tja, hvad mere kan jeg sige om den... Hende, der bestilte den, og jeg havde mailet frem og tilbage om den siden november, og lavede den altså først i februar, så den havde vokset sig temmelig stor i min bevidsthed. Men men, det endte jo godt det hele :)
Så var der det gode hus...
En af mine veninder arbejder med socialt udsatte unge mennesker, og de hjælper dem med at komme tilbage på ret køl igen. Nogle af drengene havde så gennemført en mureruddannelse, og for at markere det skulle de også ha' lidt kage. Og de havde vist aldrig set lignende :)Selve huset er chokoladekage, mens den runde nedenunder er med tobleronecreme og hindbærmousse... Ikke specielt drenget, men hey, den er blå - og så er der et hus ovenpå :D
Så var der lilla Alichia, der fyldte 1 år. Og hun elsker bare denne lyserøde kanin-sove-puttebamse-ting, så den skulle da selvfølgelig på kagen. - Moderen var vist lidt i samme dilemma som jeg ved Peters 1-års fødselsdag: hvordan filan ved man, hvad de synes er fedt? Og så på en kage?Nå, men man kommer da med sit bedste bud. I kage-kaninen på toppen var der så børnevenlig banankage sødet med dadler osv, og så voksenkage i den nedenunder...
Ja se, næste kage blev straks bedre...I december ville en sød pige gratulere sin fætter med hans kokke-svendebrev (hedder det ikke det...?). I ved hvad jeg mener. Han blev udlært kok. Og jeg havde frie hænder. Så hvad andet end en lifesize kokkehue kunne jeg da lave :)
Meget hyggeligt med de små marcipangrøntsager: gulerødder, tomater, rødbeder, pastinakker, løg var der vist også... Joda, sundt skal det være :)
Ja... Man ved det jo først bagefter, at man havde taget munden for fuld... Argh, hvor ville jeg gerne bytte til lidt for-klogskab ind imellem :)Men her var så mit Mount Everest. 
Havde for lidt tid til afslutningen af den, opsmøringen gik HELT i ged, og så kom de 2 timer for tidligt og hentede den. Aaaaarrrgh! Men altså, der skulle åbenbart ikke mere til, for de var vildt imponerede, og åd hver en lille bid af den. Og jeg kan hilse og sige der var rigeligt med portioner. Men kender I ikke det, når det gælder at være tilfreds med et produkt, så er man 100 % internt refererende. Ingen ros går ind, intet kan bløde op for den mørke sky, der hænger over den færdige kage...Ja, og så er det så lige den her, jeg kommer på TV med... Men jeg skal huske, at dårlig presse ikke findes... eller noget... Men nøj altså, den nager mig stadig denne her.Nå, det med TV kommer vi tilbage til, det er kan vi snakke mere om til april...
Oh ja, så var der jo kontrabassen...Min ven Martin fyldte 30 i efteråret, og bestilte en kage. Og hvad andet kunne man bygge til en mand, der har alt, end hans instrument. Og damn, den trak sgi tænder ud. For det første er halsen ikke i RKT, men i fuldbåren biscottidej - dvs. mandler, mel og mere sukker... som VEJER. Og smøres op skal den jo også, og betrækkes med marcipan... Der tog min indre ingeniør sig altså lige en fridag, for hold da op et baks der var med at holde den på plads. Den knækkede da også af under transporten (han bor 2 blokke væk, og de nærmest listede afsted med den), så den fik sig lige en skruetrækker at læne sig op ad til receptionen :)Men jo, jeg lærte meeeeget her...
Så var der jubilæum i den vidunderlige gamle stofforretning i København. Jep, jeg er skrædder by heart :) I. W. Hvidberg fyldte 230 år. Så jeg så mit snit til at genopfriske nogle grundforme og klæde de små fondant-giner ordentligt på. Draperet kjole med korset, herrejakke, og der gemmer sig også en vest og bukser med opslag omme bagved. Og den fine gamle Singer med håndsving skulle da også med...
Uh, ren passion, og nu i MMF. Ret cool at modellere disse remedier, som har været min hverdag i flere år (arh ok, ikke lige symaskine med håndsving, men I ved hvad jeg mener), fra det håndværk, som jeg troede skulle være mit levebrød for altid, men som nu bliver til et studiejob. Men jeg nød kærligheden til skrædderiet under tilblivelsen af KÆMPEkagen her. Og jeg lover jer for, den var stor...
Logoet, omhyggeligt skåret ud i fondant...
Åh ja, så var der nissen. Vi kaldte ham Hubert. Og jeg elskede ham.Det var min 3. kage, og jeg lærte her, at det er en sær ting, at man bliver så inderligt knyttet til sit skaberværk, og så, få timer senere, er det væk. Gone. Spist. Og i Huberts tilfælde: dræbt. Uhhhh...En af mine hittepåsomme veninder, som var med til premieren på min kagerejse til Peters navngivningsfest, havde med det samme bestilt en havenisse til sin mor. Som hader havenisser. Til hendes fødselsdag... Snak lige om familiehumor...
Skønt hans tilværelse i banankage og fondant var kort, så gjorde han lykke. Og han vil blive mindet af mange. Hvad mere kunne man vel forlange?
I august sidste år skulle nogle af mine kære venner giftes, og som tema for brylluppet, nej egentlig mere end det, det er faktisk deres tema, nemlig Livets Træ. Stort, stærkt, oldgammelt og med al den visdom og kærlighed, der findes i jorden og luften. Min mand Ossip lavede naturligvis deres ringe, og bryllupsoptoget skulle forbi de gamle ege ved Fredensborg Slot skåle i champagne.
Nå, men det skulle selvfølgelig også siges med kage :) Så mit bud på deres træ og deres bryllupskage blev denne:
Det er helt specielt bevægende, når 2 mennesker finder hinandens lys så hurtigt. Og fortsætter samme vej i hinandens nærhed. And I always, ALWAYS, cry at weddings...
De har i øvrigt fortsat deres lidenskab i et nyt koncept, PowerOf2.
...
Og for de nysgerrige er her så lige et work-in-progress billede af grenene. De er snoet i ståltråd -elefanttråd til de tykke og almindelig ståltråd til de tyndere grene- ligesom de der træer i guld og sølv, som man altid finder på markederne. Bagefter er de så penslet med chokolade...
Bryllupskage til Astrid og Jakob.
