Men her var så mit Mount Everest.
Havde for lidt tid til afslutningen af den, opsmøringen gik HELT i ged, og så kom de 2 timer for tidligt og hentede den. Aaaaarrrgh! Men altså, der skulle åbenbart ikke mere til, for de var vildt imponerede, og åd hver en lille bid af den. Og jeg kan hilse og sige der var rigeligt med portioner. Men kender I ikke det, når det gælder at være tilfreds med et produkt, så er man 100 % internt refererende. Ingen ros går ind, intet kan bløde op for den mørke sky, der hænger over den færdige kage...
Ja, og så er det så lige den her, jeg kommer på TV med... Men jeg skal huske, at dårlig presse ikke findes... eller noget... Men nøj altså, den nager mig stadig denne her.
Nå, det med TV kommer vi tilbage til, det er kan vi snakke mere om til april...
Den er virkelig flot - hold da op et kæmpe arbejde, der må ligge i den..
SvarSletÅh tak! Ja, det var et kæmpe projekt... Nu går det noget nemmere med at lave kager på den størrelse - det drejer sig om at have de rigtige systemer (og maskiner) i køkkenet :)
SvarSletHvis du virkelig kun havde en enkel dag til det, så bukker jeg mig squ i støvet!
SvarSletWauw... Hvor er den smuk :D
Nej hvor mærkeligt, lige den dag hvor jeg falder i staver over din blog og bare bladre og bladre i gamle indlæg sætter jeg mig, om aftenen, for første gang til at se "Hvad Bruden Ikke Ved" helt til ende og hvad toner så frem - en kage som jeg lige få timer forinde har set her :-) Det er sgu da sejt (også en lidt sej mand du har) Kh en ny fan, Anne
SvarSletTine - de havde så lige redigeret lidt ekstra i programmet, for jeg havde vist 5 dage eller noget, der ligner...
SvarSletAnne - ej hvor morsomt! Jamen velkommen til :)
Kh, Nana