Sakura

Uhh... Så fik jeg endelig lov til at lave den.Bryllupskage til Astrid og Jakob.
Helt klart en personlig favorit - blomstrende sakura, de japanske kirsebærblomster... Skulle jeg giftes igen ville jeg også ha' sådan en kage ;)
Kagen er på 42 kuverter... Og jeg havde glædet mig hele ugen til at lave den, så det var med bankende hjerte og sommerfugle i maven, jeg idag kørte ud for at samle den...
Og så slog det mig, der i taxaen, med de 4 seperate kager i bagagerummet og en ordentlig bunke blomster i tasken: Det her kage-nørderi, alle disse bryllupskager...
det minder mig om dengang jeg var på teatret.
Jeg var på Det Ny Teater en periode for år tilbage, og var med til at sætte Skønheden Og Udyret op. Den oplevelse det var, at arbejde i så stort et hus, hvor hver afdeling arbejder hver for sig i laaang tid, og så, lige så stille, efterhånden som produktionen skrider frem, at se delene samle sig og tage form... det var en vidunderlig oplevelse. Fra første kostumeprøve på scenen med hovedrollerne - og at se Udyret blive til Udyret, når han får sin ikke-menneskelige dragt på, Mrs. Potts som vitterligt blive thekande i kostumet, og så videre. Og at være til stede ved premieren, denne gang som publikum, og se det hele med tilskuerens øjne. At se alle brikkerene falde i hak, at se al vores måneder lange arbejde endelig gå op i én højere, samlet enhed - det kan næsten ikke beskrives med ord...

Alt dette tænkte jeg på i bilen idag.
At give folk en oplevelse, et minde for rigtig lang tid, være med til at gøre denne enestående dag endnu mere eventyrlig. For det er den jo, uanset hvor low key man holder sit bryllup. Og det er én, de vil huske og mindes resten af deres dage. At sige det lille ord højt, for hinanden, for de nærmeste, for præsten eller borgmesteren; når 2 bliver 1 lige der, lige i det sekund...
Og som kagebageren, at få lov til at sætte sit præg, sin personlige fortolkning på deres drøm, er det egentlig ikke større end dette teater? Det er real life...