Derfor: en kosher Gzhel bryllupskage :)
Nu ved jeg faktisk temmelig lidt om de kosher traditioner, men jeg ved da så meget som, at gris er noget fy, og at kalven ikke må koges i sin moders mælk (som de da kan formulere det). Så fondanten er lavet på æg, sirup og flormelis, og fyldet var også uden gelatine.
Og så det russiske element. Her fandt jeg billeder af et spisestel, Gzhel, som vistnok er den russiske pendant til det musselmalede, og det har et helt særligt tungt, tæt russiske udtryk.Motivet er tyllet på i fri hånd, og jeg har så klattet med en pensel for at få fyldt motivet ud.
Der var faktisk et par af gæsterne, som kommenterede overfor mig, at brudepar-fuglene lignede Misha og Lotte. Hmm... Hvordan ville du mon se ud som procelæns-fugl lavet i fondant? Se, det er jo et af den slags spørgsmål man kun får stillet en enkelt gang i sit liv. Så det kan du jo lige tænke lidt over...
Kirsebærrene er lavet i marcipan blandet med kirsebær-essens.
Kagen er i virkeligheden kraftigt inspireret af en kage, jeg faldt over en dag på Cakecentral.com, og som min kage bare en en dårlig joke sammenlignet med. Og jeg linker heller ikke til kagen, da jeg ville blive helt flov over mine ringe talenter... Så hellere hvile lidt på trygheden af at vide, at I nok alligevel ikke ved hvilket billede, jeg havde i tankerne... Ej ok, I får lov til at se hvad jeg gik efter - hvis I lover at I ikke griner! Her er den... (personlig note: vil forbeholde mig retten til stadig at være tilfreds. Et oplæg bliver fulgt til et vist punkt, hvorefter det bliver lagt på hylden, og projektet får sit eget liv.)
