Anledningen var et dekadent Alice In Wonderland-teselskab i H. C. Ørstedsparken igår.I ved, blot en eftermiddag i parken, iført sin sædvanlige krinolinekjole, med sin sædvanlige blondeparasol, høje hat og cigaretrør, lidt pelikan-croket, croquis-tegning og så videre... Et vidunderligt arrangement, sammensat af The Dragonfly Society - og jeg var så heldig at være inviteret.
SÅ, det var da en anledning til at lave en ægte Mad Hatter-kage.
En skøn thekop i fondant, bemalet med de fineste små blomster. Og med sukkerknalden, man vokser (eller var det skrumper...?) af.
Rosenbuskene, med de rødmalede roser, for at tilfredsstille Den Røde Dronning.
Travlt, travlt, jeg har så travlt...
Og larven, den vandpibe-rygende, kryptisk sandhedssigende larve.Eftersom kagen skulle spises på en af sommerens varmeste dage, og eftersom der har været en milliard grader i mit køkken, så bestod den af enkle bunde, lagt sammen med IMBCen, som jeg havde gjort lidt forskelligt ved.
Nederste lag var således mandelbunde med abrikos-smørcreme, hatten bestod af chokoladebunde med citrus/limesirup og citron-smørcreme, og de 2 øverste lag var jordbærkage med friske jordbær og vanillesmørcreme.
Der var kage til ca. 60 personer.
