Viser opslag med etiketten Hvid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hvid. Vis alle opslag

mandag den 13. august 2012

Royale fornemmelser

Mine elskede venner, som jeg sidste år lavede denne kage til, skulle nu holde en ordentlig fest.
Bryllup og barnedåb, med de nærmeste 130 venner og familie. 
I Brøndsalen i Frederiksberg have. 

Uhh... præstationsangst! Og så alligevel - det måtte være noget med at bygge i højden.
Derfor endte det med inspiration i en kage fra det engelske kongehus... Det synes jeg ligesom var passende. Den originale kage kan ses her - ved siden af den ligner min selvfølgelig en dårlig joke ;)

Men altså, til brudeparret: 
6 lag kage og 3 lag snyd. 
Lyse bunde, nougat/mørk chokolade creme, jordbær/solbær mousse, overtrukket og pyntet med overtræksmarcipan og RI.


Detajle af top hhv. monogram.



Og til ære for dåbsbarnet:
En ordentlig r*vfuld macarons.
Halvdelen fyldt med mørk hindbærganache, den anden halvdel fydt med kastanje-cognac-vanille-creme.

Til sidst et billede af skitsen, som den hang på mit køleskab:

Tror nok jeg kommer til at smile over festen i laaaang tid endnu :)


torsdag den 29. marts 2012

Sart romantik


Skøn, sart og romantisk.
Lidt tylning, lidt stencil, lidt blomster. Hvad mere behøver man?
Skulle da lige have været glimmer... Pokkers... Det må blive næste gang...
Gemmer vanillebunde og fyld af skovbærcreme og limemousse. Smurt op med den uforlignelige karamelsmørcreme og overtrukket med MMF.
Og den oprindelige tegning - som jeg faktisk endte med at følge ret så slavisk.