
Tegning af konstruktionen på kagen, her i 3 lag.
Finten er, at hver kage står på sin egen, vandrette plade, og at det er i kagen nedenunder, der får bygget den skæve effekt på.
Det er nemt at se på youtube hvordan man griber det an uden fyld, men her vil jeg gerne have creme og mousse ind mellem bundene, så det kræver lidt ingeniørarbejde. Men here goes:
Jeg har bagt bundene i 3 forskellige springformer: 24, 20 og 16 cm. Hver kage er så delt i 3 bunde og er så skåret til, lidt skitseagtigt, sådan her:
Det vil sige, at jeg står med 9 runde bunde og 6 halvmåneformede rester.Halvmånerne skal ikke prøvesmages - dem skal vi bruge til sidst.
Først samles grundkagerne med fyld, hvor den største bund lægges nederst, og der bygges ovenpå med mindre bunde. Start med at brede nogle gode stykker vita-wrap ud på køkkenbordet, og saml kagerne på dem.
Jeg lægger dem sammen med en bærmousse og en chokoladecreme, som har ligget på køl og stivnet i 4 timer.
Når jeg samler kagerne med bund-bær-mousse-bund-nødder-creme-bund, så sørger jeg for at gøre det lidt skævt.
Når den sidste bund er lagt på, pakkes vita-wrappen godt omkring dem.De samlede kager skal nu på køl i yderligere nogle timer for at stivne helt i de skæve former. Jeg har ladet en rest creme blive tilbage i sprøjteposen og lægger den på køl sammen med kagerne. Den skal nemlig bruges til at bygge de sidste skæve former op med.
Når de er stivnet helt, kan vi gå gang med opsmøringen og at bygge de endelige skæve former. Her er det øverste lag, der får en papbund (med en klat smørcreme så den sidder fast), bliver vendt og til sidst får en gang smørcreme. Kagen er, som I kan se, skæv i forvejen, og med cremen giver jeg lige toppen lidt ekstra skævhed.
Her er det nederste lag, som jeg også har givet en papplade i bunden, vendt og smurt op 1. gang. Så har den lige været i køleren i 10 min for at smørcremen kunne stivne.Jeg måler nu ud, hvor stor bunden på midterste lag er, for at kunne vurdere, hvordan jeg skal bygge videre på nederste kage.
Her tager jeg så resten af chokoladecremen i brug og bygger videre op, dernæst en rest kage (som jeg jo skar af bundene til at starte med: halvmånen), lidt ekstra creme og til sidst en rest kage igen. Nu er den klar til sidste opsmøring.
Samme fremgangsmåde bruger jeg på midterste lagkage, hvor jeg måler ud hvor stor bunden er på top-kagen, bygger videre med creme og kage osv.
Så en 'lille' gang fondant på kagerne :)Det er faktisk ikke svært at montere, for fondanten lægger sig fint ind til formerne. Og den skal jo også have ekstra pynt på til sidst, så det behøver jo ikke være totalt perfektionistisk. Læg mærke til hullet, som jeg har stukket i midten med en kniv for at få luften ud.
Så skal de 3 lag samles.
Jeg stikker pinde i de 2 nederste lag, f.eks. kraftige sugerør, så kagen ikke kolapser under sin egen vægt. Og giver den lidt smørcreme eller RI mellem hvert lag for at de bliver siddende.
Så skal hullerne lige ufdfyldes. Her kan man med fordel rulle nogle reb i fondant eller andet - jeg valgte pga. tidspres at tylle den stakkels kant... Ser temmelig hjælpeløst ud ;)
Men så er den klar til det sidste pynt!Jeg dekorerede den således:
Det er faktisk ikke sværere end det. Og den er meget stabil, på trods af sit skrøbelige udseende.





























