Viser opslag med etiketten Romantisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Romantisk. Vis alle opslag

mandag den 13. august 2012

Sommerromantik

Lyse bunde, bær, hvid chokoladecreme og hakket mørk chokolade.
What's not to like?

søndag den 28. august 2011

Lilla Romantik

Sidste år lavede jeg denne overdådighed, og Tea og Jonas ønskede sig en kage i samme stil til deres bryllup. Dog i lilla skala i stedet for.
Så i krig jeg gik.
Som det nok er gået de færreste hen over hovedet, så var sommeren i år ikke til at planlægge efter. Og jeg kan melde fra kagefronten, at en luftfugtighed på over 90% og sukkerblomster er virkelig, virkelig dårlig kombination. Derfor blev kagen her noget mere ... skal vi kalde det... enkel end den ønskede.
Der lød bestemt ingen klager, bevares. Det er såmænd bare kokkens egen forfængelighed, der snakker her.
Toppen er i øvrigt bar for at gøre plads til et lille brudepar - ikke fra mit køkken.
Vanillebunde med fyld af passionsfrugtmousse, hindbærcreme og smørristede hasselnødder. Og der var rigeli kage til 40 personer.

lørdag den 25. juni 2011

Sommerbryllup

En variation af den überromantiske kage fra sidste år.
Note til selv: indstil hvid-balance på kamera. Altid.
Det er svært at se, men farverne i blomsterrækken spænder fra creme over caramel til lys brun.
På indersiden gemmer sig ren
dyrket kræs for chokoladeelskere, nemlig mørk chokoladekage og Gateau Marcel choko/lime creme. 40 kuverter.

onsdag den 28. juli 2010

Überromantisk bryllupskage

... præcis sådan her skulle min egen bryllupskage have set ud... Altså da jeg blev gift med Ossip for 2,5 år siden. Det kom den dog ikke til, for dengang anede jeg intet om fondant og opsmøring, og sukkerroser var så eksotiske og overnaturlige, som kom de fra det ydre rum.
Derfor var det skønt at kunne lave den til en bekendt :)
Roser, liljekonvaller, blade og småblomster er alle af MMF med tylose i.
Lyse bunde med champagnemousse med friske jordbær, jordbærmousse med champagne og hakket mørk chokolade, smurt op med IMBC med ristede hasselnødder og overtrukket med MMF.
Kage til 50 personer...