Nogen som kender det danske ord...? På engelsk hedder kagen en Whimsical eller Topsy Turvy cake - google translate havde ingen bedre forslag end lunefuld. Synes 'den skæve kage' lyder så åndet, så for nu må den hedde lunefuld.
Hold op hvor er den skæg at lave! Der er jo ikke en eneste lige side, og alligevel er alle fladerne plane. Jeg håber virkelig, jeg snart får lejlighed til at lave sådan en igen. Opgaven var fri - men gerne noget med leg. Så jeg så lige mit snit til at få prøvet denne her type kage af.
Mine venner kiggede da også en ekstra gang, da de hentede den, og var et øjeblik helt, helt stille... 'Det ligner ikke en kage'!
Meget muligt, men det er det. Og havde vi været på den anden side af verdenshavene havde vi godt vidst, at det her er en helt almindelig kage. Altså sådan en kage, der lidt halvsnaldret slingrer hjem efter en ordentlig druktur med en hotdog i hånden. Men her forklædt som dåbskage.
Inden i gemmer sig chokoladebunde, Tobleronecreme, friske limestykker, hindbærmousse og ristede hasselnødder. Der er til 45 ekstremt sultne personer.
Jordbærtærte
9 år siden
sikke en fabelagtigt Topsy Turvy kage! Jeg synes de er vildt effektive, og din er et rigtig godt eksempel :o)
SvarSletmvh
Camilla
Den kage er bare så fin. Farveskalaen er god og indholdet lyder også vældig indbydende...
SvarSletTak for det :) Farverne blev faktisk lidt mere fesne, end jeg havde tænkt mig, men det virkede nu meget godt at der ikke var så meget knald på farverne også. Når nu der var gang i formen :)
SvarSlet