Så har jeg endelig leget mig frem til den BEDSTE opskrift på lyse bunde - lette, luftige og med god krumme.
Opskriften giver 3 bunde på 24 cm. Jeg bager dem samlet i en springform og deler i 3 seperate bunde, når kagen er kølet af. Kan selvfølgelig også bages enkeltvis.
Bundene kan klare en tur i fryseren ude at det kan hverken smages eller mærkes på dem.
250 g smør
1,5 dl vand
3 store æg eller 4 små
450 g sukker
2 tsk vanillesukker
250 g hvedemel
90 g maizena
1,5 tsk bagepulver
Smør og vand smeltes sammen og køler lidt af.
Æg, sukker og vanillesukker piskes lyst og luftigt i ca. 5 minutter.
Mel, maizena og bagepulver sigtes sammen og vendes i æggemassen skiftevis med smørvandet - jeg har dejkrogen på Kitchen Aid'en og kører på laveste hastighed.
Dejen hviler et kvarters tid, og der vendes lige rundt i den for at sikre, at der ikke er mel-lommer rundt omkring.
Bages i en springform som er smurt og beklædt med bagepapir, ved 180 grader i ca. 45 minutter.
Lad kagen køle af i 10 minutter i formen, før den forsigtigt lægges over på en rist og køler helt af. Når den er helt kold deles den i 3 bunde.
Jordbærtærte
9 år siden
Det lyder som en meget spændende opskrift, den skal prøves:) Tak fordi du deler:)
SvarSletDen er bare virkelig god!
SvarSletJeg har efterhånden bagt efter opskriften en del gange :-)
hejsa. lige et måske dumt spørgsmål, men maizena mel, er det det samme som man bruget til jævning?
SvarSletJeg skal lave chokoladebunde, kan jeg erstatte noget af melet med cacao og i så fald hvor meget?
SvarSletJeg vil også rigtig gerne høre (som ovenfor), om den kan bruges til chokoladekage-bunde med en mindre justering? Men jeg er i tvivl om, hvorvidt du besvarer spørgsmål her?
SvarSlet